Hacket hjemmeside - førstehjælp til dit website

Hjælp til hacket hjemmeside

Når hjemmesiden er hacket...

En hacket hjemmeside er ikke kun en ubehagelig oplevelse. Det kræver også professionel hjælp for at finde en løsning. Man starter med at undersøge, hvordan hjemmesiden er blevet hacket. Bagefter lukker man sikkerhedshullet, og rydder inficeret data af vejen. Har du lige opdaget skaden? Så kan Webpedel hjælpe dig. Vi renser din WordPress hjemmeside med bistand fra specialister i hackede hjemmesider. Når siden er renset og god som ny, får du opdateret dine siders sikkerhed. Dermed er hjemmesiden bedre rustet til at modstå angreb i fremtiden. Kontakter du os nu, tager vi hånd om problemet med det samme. 

Kender du tegnene på en hacket hjemmeside

Er din hjemmeside hacket, kan der være flere tegn. Måske du har fået advarsler om malware? Eller opdaget handlinger du ikke selv har godkendt? Det kan for eksempel være oprettelse af nye brugere, du ikke kender. Forsvinder din hjemmeside fra Google og andre søgemaskiner, kan det også være en indikation på, at siden er hacket. Andre gange er det helt åbenlyst, at dit websted er hacket. Åbner du siden i browseren, kan du se, at hjemmesiden er fyldt med suspekte tekster og links, du ikke selv har sat ind.  

Hvorfor bliver din hjemmeside udsat for hacking

Har du overvejet, hvad vil hackere med din hjemmeside? Her er en række af de mest almindelige årsager til hacking:

  • Download og misbrug af brugerdata: Hvis din hjemmeside ligger inde med persondata og/eller betalingsoplysninger, kan disse misbruges direkte eller videresælges. Denne type angreb vil man typisk ikke kunne se på hjemmesiden, da hackerne ikke er interesseret i at gøre opmærksomme på, at informationerne er stjålet.
  • Omdirigeringer eller falske links:  Selvom hjemmesiden synes normal, sendes besøgende videre til eksterne hjemmesider der indeholder malware. Denne type hacking opdages som regel ikke, før de besøgende gør opmærksom på problemet. Denne type angreb er typisk rettet mod nye besøgende, der kommer via Google. Altså besøgende, der ikke ved, hvordan hjemmesiden burde se ud.
  • Misbrug af din mailserver: Hjemmesider kommer ofte med en mailserver som pakkeløsning. Mailservere kan anvendes til DDos angreb eller udsendelse af Spam. Hosting-udbydere vil ofte gøre opmærksom på denne type af hack, og simpelthen automatisk lukke siden ned, da misbruget overbelaster deres server.
  • Misbrug af server til mining: Crypto-mining er en form for hacking der kræver serverplads. En hjemmeside der er hacket med henblik på servermisbrug, vil typisk være svær at opdage, da misbruget er sat til et afmålt niveau, der ikke synligt påvirker hjemmesiden.
  • Ransomware: Her lægger hackerne malware ind på din hjemmeside, og nægter dig eller andre adgang, før der er blevet betalt løsepenge for den.

 

Som du kan se, er det ikke altid størrelsen af hjemmesiden eller hjemmesidens indhold, der har betydning for hackerne. Set med hacker-øjne kan en lille blog-hjemmeside uden nævneværdig værdig, være næsten lige så værdifuld som en kompleks administrativ hjemmeside med høj værdi. Alt efter, hvilken type hack der er tale om. Det er også årsagen til, at alle hjemmesideejere skal være sikret mod hacking i dag.

 

Tips til forebyggelse af hacking

  • Du skal opdatere din WordPress hjemmeside jævnligt så sikkerheden altid er optimal. Herunder opdatering af selve WordPress (CMS), design, tema og plugins. 
  • Du skal altid have en backup (sikkerhedskopi) af din hjemmeside.  
  • Du skal slette eventuelle gamle hjemmesider på dit webhotel, som du ikke længere bruger eller opdaterer. Disse sider er nemlig ubeskyttede mod hackere.  
  • Du skal undgå at bruge gængse brugernavne som “Admin” eller samme navn som dit domæne til din brugerprofil.  
  • Du kan overveje opsætning af en CAPCHA (https://da.wikipedia.org/wiki/CAPTCHA) på login-siden og ændre URL’en på din login-side til noget andet end /wp-admin. Dette for at undgå at hacking-robotter laver såkaldte “brute force” angreb, hvor der afprøves kodeord i en uendelighed – til det rette findes.  

 

Webpedel kan også hjælpe med en helt ny hjemmeside

Webpedel et et webbureau med speciale i WordPress hjemmesider. Overvejer du en helt ny hjemmeside, kan du med fordel læse mere om emnet her: Ny hjemmeside

Skal vi rense og sikre hjemmesiden for dig?

Vi svarer inden for 24 timer på alle hverdage